Preussiske signaler fundet ved en forpost 1864

- af Martin Corfix



Stabshornblæser Vilhelm Dræby i Livjægerkorpsets uniform. Dræby blev stabshornblæser (dirigent) for korpsets musikkorps i 1886. (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Vilhelm Dræby var hornblæser ved 4. Bataljon (4. Regiment) og deltog i krigen i 1864. Han efterlod sig en omfattende dagbog, som jeg har berettet om - og bragt uddrag af - i min artikel 'Militærmusiske minder fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864'. Men Dræby efterlod sig også to stykker nodepapir, som han havde fundet efterladt på en forpost i 1864. Han fortæller herom:

"Den 16de Februar marcherede vi paa Forpost igjen, og saa var jeg ligesaa læns for Penge, som da vi kom ind til Sønder-borg. Vi drog ud forbi Skandserne til en lille Skov, som hed Bøffelkobbel. I Udkanten, ind mod Skandserne, havde vi vor Feltvagt, og paa den anden Side af Skoven stod vore Forposter.

Her laa vi 2 Kompagnier, og da jeg havde erfaret, at jeg iblandt de Lyseblaa, ved det andet Kompagni, havde en fyensk Fætter, som jeg aldrig før havde set, søgte jeg ham op og passsiarede med ham det meste af Natten. Vi lavede os en dejlig Vagtild af de unge Træer, og der gik ikke faa til i Løbet af Natten. Uldne Tæpper havde vi faaet udleverede, men henimod Morgenstunden blev Tæpperne atter afleverede og lagt i en stor Stabel, og lidt efter stødte vore Forposter sammen med de Fjendtlige. Det var endnu ikke lyst, men vi vare forberedte paa, hvad der maatte komme, dog det blev ikke til noget videre denne Gang.

Da vor Afløsning kom noget efter, marcherede vi til Dybbøl By som Reserve. Vi fik Kogekedlerne frem, og der blev lavet Suppe, som dennegang rigtig skulde være delikat; Vi fandt nemlig ved Huset Kartofler, og det var en dejlig Ting, som vi ikke vare vant til. Vi fik nemlig kun Kødet udleveret til Suppe, hvad der ellers kunde være rart at have til, maatte ”red-des”, eller undværes, som forholdene var.

Et lille Hus, som laa, hvor vi havde taget vor Stilling, skulde rigtig hjælpe til at gjøre os Livet behageligt, men ved Middagstid, da Maden omtrent var færdig, rykkede de fjendtlige Forposter frem; og det var saa overrumplende, at vi knapt var komne ud af Huset, før et Par forvildede Kugler susede os forbi, og en af dem smældede mod Væggen lige ved Siden af mig. Jeg blev lidt benauet, stod et Øjeblik stille, men fattede mig hurtig og var strax ved Siden af min Kaptain. Han havde altid i en Læderrem over Skulderen en flad Flaske med Cognak. Af den tog han sig nu en Slurk, hvorefter han sagde til mig: ”Kom her og faa en Taar,” og halvt i Knæene bukkede jeg mig og fik en lille Opstrammer. Saa sagde han til Folkene: ”Nu Folk, lad os nu vise, hvad vi er for Karle og gøre vor Pligt til det yderste, og det vil jeg sige jer, at den første, som under min Kommando gaar tilbage, ham hugger jeg ned paa Stedet.”Vi rykkede nu Forposterne til Undsætning, men blev tvunget tilbage, og Fjenden besatte nogle Gaarde, som kaldtes Svingede. Efter en ganske livlig Fægtning, trak han sig tilbage igjen; vi fulgte efter og indtog vor forrige stilling, men Tyskerne havde dog faaet tid til at ta- ge alle de uldne Tæpper med sig, som vi havde til om Natten, omtr: 300 Stk; det var kunsende ærgerligt, og vor Suppe blev vi ogsaa narret for; den havde Kokken heldt paa Jorden, vi skulde jo have Kjedlerne med os, dog var Kødet reddet, og det var dog altid noget.

Da vi fulgte efter Fjenden, og indtog vor Stilling fandt jeg i Sneen et snavset og forkrøllet Stk. Nodepapir; jeg tog det op, det var tydeligt at se, at det havde ligget løst i en Lomme i lang Tid. Det indeholdt nogle tyske Signaler med Benævnelsen skreven ovenover; sandsynligvis var det tabt under Fægtningen af en fjendtlig Colega. Jeg har det endnu, men det er meget medtaget".



1. Nodeblad:

1. Nodelinje: Signalet for Bataillonen el-ler senere benævnt: ”Das Ganze” - det hele, 4 lange toner, der betyder at nu skal alle spidse ører, nu kommer der en besked.

Lige efter kommer kompagni signalerne: hornblæseren signalerer ved at blæse f.eks. 1. Kompagnis signal, at nu vil der komme et udførelsessignal, der gælder dem. Vi ser således signalerne for 1. - 4. Companie.

4. Companie står på 3 nodelinje, og bliver efterfulgt af signalet for Skarpskytterne på post.

4. Nodelinje begynder med udførelsessignalet for "ild-støtte" fulgt af signalet for ”Wecken”, altså en morgen-reveille.

5. nodelinje "Schuss" - fyr; altså "giv ild" signalet er senere benævnt "feuern". Det næste signal "Bourrer" ??? og sidste signal på 5. nodelinje "front" d.v.s lige for.

2. Nodeblad:

1. nodelinje: "Avancier" d.v.s. "fremad" senere i det tyske reglement benævnt "Marsch".

2. Nodelinje. "Retirer roligt" d.v.s. træk jer tilbage i ro og mag. Næste signal: "Retirer" - træk jer tilbage hurtigt - retræte nu!

3. Nodelinje: "Venstre flanke". Næste signal "Højre flanke".

4. Nodelinje: "Abend Retraite" "Zapfenstreich" - aften-retraite.

5. nodelinje: "Appel"

Der er tale om udførelessignaler. Preusserne havde den 18. april 1864 ikke meget brug for signalet "retirer". Om formiddagen på slaget 10.00 blev der vist kun blæst "Avancier" fra de preussiske løbegrave. Det er morsomt at se, hvordan den preussiske hornblæser ikke har den musikalske ortografi helt i orden: Signalerne er helt klart nedskrevet efter hukommelsen, idet signalerne på de to stykker nodepapir næsten alle er noteret i andre taktarter end de taktarter, det preussiske reglement foreskriver. Nodebilledet er altså ukorrekt ifølge den trykte udgave. Det gør dog intet, idet signalerne klinger helt ens, selvom den musikalske ortografi altså er forskellig.